-
1 luft
substantiv1. luft (den man indånder), atmosfære2. ingenting, tom snakBilforhandler tiltalt for fiktive (falske, ikke eksisterende) forretninger
Ryge i luften, eksplodere, blive hidsig; Sprænge i luften
Få luft under vingerne, få mulighed for at udfolde sig og udvikle sig frit
Få luft for noget, få afløb for noget
Være grebet ud af luften, finde på noget der ikke er sandt (fx om en påstand)
Ikke være sikker, ikke være færdig
Rense luften, tale ud om noget for at skabe forsoning
Der er noget i luften, noget er nært forestående (underforstået)
Man kan ikke leve af luft (luften), man skal ikke tro man kan leve af luftsteg og vindfrikadeller
Luften gick ur henne (honom, dem m.m.)
Luften gik ud af hende (ham, dem m.m.)
См. также в других словарях:
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog